Forældre bestyrelsen havde arrangeret en Høstfest i Julies børnehave, en af indslagene var at Mogens havde lavet en skattejagt til ungerne, her er et lille sammendrag lavet af Julies Far :)
Hold desuden øje med siden, der kommer nye billedere i løbet af ugen.
Så gik der endnu nogle måneder! Tiden flyver godt nok afsted med to børn, og helt som forventet er frekvensen af opdateringen faldet en smule efter Christian er kommet til. Det er ikke fordi vi ikke husker at tage billeder, tiden bliver bare prioriteret en del anderledes :)
Nå, men siden sidst er der sket lidt af hvert, herunder ridset op i grove træk:
Vi har fået sat en trampolin op i haven, selvfølgelig med sikkerheds net og alt hvad der hører til. Vi har til at starte med undladt at sætte en stige op, da vi så, for en stund, kan styre hvornår hun er på trampolinen.
Julie havde lige en hel uge hjemme hvor hun var syg, det var en heftig omgang hvor hun havde feber konstant i knap 8 dage. Men hun var frisk som en havørn efterfølgende, hvilket var skønt! Christian er begyndt at spise fast mad, og går til stålet med det!
Så var vi et smut i Århus inde og besøge fætrene, det var, som altid, super hyggeligt :) Vi fik også endevendt forhaven med en vertikal skærer, hvor Julie hjalp med at samle mos sammen.
Så var vi på påske visit i det vestjyske. Først en tur ud hos Onek Michael og Rebecca for at se lille kusine Elena, hun var en rigtig sød lille pige. Julies eneste kusine! Der efter gik turen ned til Mormor & Morfar hvor vi hyggede i haven i det gode vejr. Vi var og ude hos Bedste & Bedstefar hvor Julie spiste hendes første tørfisk, som hun var vild med! Så vild at vi tog en posefuld med til Grenaa som Julie havde med over i børnehaven, stort hit! Nå, men ellers var vi en tur i Jyllands Akvariet, en fin aktivitet, men relativt tamt da vi ofte er i Kattegat Centeret. Men nu fik vi det da besøgt.
Christian har fået sin første tand, ja faktisk har han nu to tænder. Julie er utrolig glad for at gå i børnehaven, og det er jo bare så skønt.
Vi har været en tur på Gl. Estrup slot med et par gode venner og deres skønne børn, som ligger mellem Grenaa og Randers, og det var faktisk ret spændende!
Christian spiser en kammerjunke, og kommentere på det. Der er også en lille historie fra Julie.